Linux er det mest og bedst kendte varemærke i Open Source miljøet. Men er det den rette betegnelse for de forskellige distributioner som kendes under varemærket Linux?

Følgende er oversat fra Trisquel distributionens faq side:

Man mener at det giver en urimelig stor anerkendelse til Linux Torvalds som er den der skrev den software som vi idag kender som Linux kernen.

Der har i lang tid hersket modstridende opfattelser omkring navngivningen. Mange mennesker som bruger Linux er ikke klar over at det system de bruger er GNU systemet kombineret med Linux kernen.

I mange år har medierne og samfundet selv lagt meget stor vægt på de bidrag som er kommet fra Linus Torvalds’ lejr og været medvirkende til en skæv opfattelse af styresystemets historie, hvor tilstedeværelsen af GNU projektet i det hele taget akkurat anerkendes.

GNU projektet blev startet i 1984 af Richard Stallman med mål at frembringe et fuldstændigt frit styresystem, simpelthen fordi der ikke fandtes noget på det tidspunkt. Systemets design og opbygning fulgte Unix opbygning fordi dette design kunne bruges på forskellige maskiner og var (på det tidpunkt) gennemsigtigt. Linux Torvalds skrev ikke et helt styresystem, han bidrog med det der manglede, kernen, og den eneste grund til at han gjorde det var fordi udviklingen af GNU projektets egen kerne, Hurd, var forsinket (og stadig ikke er færdig den dag i dag). Torvalds skrev ikke kernen fordi han troede på open source, et begreb som først blev defineret i 1998 og ikke indeholder begrebet fri software, og Torvalds udgav oprindelig kernen under en kommerciel licens i 1991. Senere blev han dog blev overtalt til at udgive koden under GPL og det skete året efter.

At bruge udtrykket “GNU/Linux” i stedet for “Linux” er mere præcist og mere rimeligt. Uden den software som GNU projektet har bidraget med – og måske mere vigtigt, de grundlæggende ideer om frihed – ville det system som ved en fejl kaldes “Linux” slet ikke eksistere.

https://trisquel.info/en/faq

Frede H.AlleSystemGNU/Linux,LinuxLinux er det mest og bedst kendte varemærke i Open Source miljøet. Men er det den rette betegnelse for de forskellige distributioner som kendes under varemærket Linux? Følgende er oversat fra Trisquel distributionens faq side: Man mener at det giver en urimelig stor anerkendelse til Linux Torvalds som er den der skrev...Et mødested for Linux Brugere i Aarhus